Du er her:
Sancthansnatten
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
5½ Ark
Julianes Rolle
i
Sancthansnatten
Udleveret til ˹Mdm Hundswadt –
19/12. 52.˺

Bennedikte Hundwadt
Faksimile
2
Første Act
Første Scene
Fruen
Nu raader jeg Dig til, at Du øieblikkelig –
Juliane

(kommer fra Venstre) med Blomster)
Men
Moder! tal dog ikke saa haardt til
hende – – Du veed jo, at det ikke
kan hjælpe – –
Fruen
tilsidst blive reent forrykt.
Juliane
Du veed jo, hvoraf det kommer; men
naar Du blot er venlig mod hende saa – –
Fruen
igrunden ondt for hende.
Faksimile
3
Juliane
Det er den Gamles tossede Snak, som er
Skyld i det Hele. – Derinde sidder jo
det gamle Menneske hver evige Af-
ten og fortæller hende Eventyr, saa
at hun tilsidst troer at see Alfer
og Nisser og Hougfolk ved høilys Dag – – –
hvis han endda forstod at gjøre det
saadan poetisk, saa fik det gaae. –
Fruen
det rive ned for længe siden.
Juliane
Ja, men Moder! det vilde dog været
Synd; den gamle Bjælkestue minder
mig saa levende om Præstegaardene
i de svenske Romaner; der findes –
Faksimile

4

ogsaa gjerne en eller anden Nisse, som
gaaer igjen fra gamle Dage, og en
smuk ung Pige med et idealsk Navn,
som Thekla eller Lind{e}a eller noget Sligt – –
uf, hvor det er kjedeligt, at jeg skal hedde
Juliane! det er saa almindeligt, saa – –
Fruen
om Alt er i Orden.
Juliane
Og for at pynte mig –
Fruen
vel ikke at bede om – –
Juliane
Nei, vær kun rolig! (Hun gaaer)
Tredie Scene
Berg
Faksimile
5
hvor det er blevet svagt og glemsomt
Fjerde Scene
Anne. Fruen. Juliane.
Fruen
de komme alt ned ad Bakken.
Juliane
(retter paa sit Haar)
See, Moder! sid-
der det nu rigtigt?
Fruen
vær Du ganske rolig.
Juliane
Gud, Moder, hvor mit Hjerte banker! jeg
er saa beklemt!
Fruen
altfor stærkt snøret.
Juliane
.
Faksimile
6
Uf nei, det kommer naturligviis ikke der-
af; en ung Pige maa jo altid være
saadan benauet, naar hun venter
sin Kjæreste, især i Begyndelsen, –
og Birk og jeg have kun sjelden seet
hinanden. Jeg reiste fra Christiania
strax efterat vi bleve forlovede, og
her har han ikke været siden – – og
saa den delicate Stilling, jeg befinder
mig i! – Ingen her paa Gaarden kjender
til Forlovelsen, som først skal offent-
liggjøres imorgen – – men sæt nu, at
Birk glemmer sig selv, at han løber
hen og omfavner mig her lige ved
Landeveien, saa er Hemmeligheden
røbet – og – –
Faksimile
7
Fruen
af de lidenskabelige Mennesker.
Juliane
Ak nei, det skal Gud rigtignok vide, at
han ikke er; – – hans Breve vise det
ogsaa; de kunne saamen for den Sags
Skyld gjerne være fra en Ægtemand. – –
Moder, jeg maa sige Dig Noget – jeg
skulde igrunden gjerne see at Forlovelsen
ikke saa hastigt blev offentliggjort.
Fruen
hvad er nu det for Snak!
Juliane
Ja, Moder{,}! Du kan ikke sætte Dig ind
i min Stilling; naar man har andre
Erindringer at dvæle ved – – –
Faksimile
8
Fruen
det er ikke mere at tale om
Juliane
Ja ja! jeg seer nok at jeg maa lide
og tie – – det er jo ogsaa Kvindens Lod
i Verden. – – Gud, der er de! – Moder,
see dog! sidder min Kjole rigtigt? –
Femte Scene
De Forrige. B{ <...> }irk og Jørgen.
Juliane
Johannes!
Birk
kjære Juliane (De række hinanden Haan-
den)
Birk
paalagt mig ikke at røbe Noget.
Faksimile
9
Juliane
Ja – javist!
Jørgen
indviet i Hemmeligheden, saa –
Juliane
En Ven?
Jørgen
Men hvor bliver dog Digteren af?
Juliane
Digteren! Hvad? er han ogsaa
Digter?
Jørgen
især stærk i det Nationale
Juliane
Saa?
Jørgen
Faksimile
10
naar det først kommer
Juliane
Nei men det er dog interessant!
Jørgen
for vi ere igrunden baade sultne og tørstige!
(Alle gaae; Birk og Juliane Haand i Haand)
Sjette Scene
Paulsen
Naa, der komme de nok.
Syvende Scene
De Forrige. Fruen. Juliane o:d:A:
Fruen
os allerede bekjendt, og –
Juliane

(hviskende)
Lad mig – lad mig! (til
Paulsen)
Og det fra en saadan Side, at
Faksimile

11

vi maa takke Dem dobbelt, fordi De fulgte
med.
Paulsen
Takker, takker!
(De sætte sig om Bordet)
Paulsen
saa maa det være her – –
Juliane

(sagte til Jørgen)
Min Gud, hvilke
interessante Ideer han har!
Paulsen
i den friske Natteluft.
Juliane

(afsides til Birk)
Gud, hvor han er sød!
Paulsen
hvormed Folketroen beliver den.
Faksimile
12
Juliane
Ja, ikke sandt? det samme siger jeg
ogsaa.
Paulsen
jeg kan ikke hjælpe for det.
Juliane
Ja, poetisk er det ialfald; det veed
Gud!
Nissen
Ho, ho, ho, ho,
Juliane

(forskrækket)
Uf, hvad var det?
Birk
Nei vist ikke Fru Berg
Juliane
Men hun er ikke altid saa rigtig – –
Faksimile

13

ja, De forstaaer mig nok.
Jørgen
det skulde jeg mene!
Juliane
Og jeg vil imidlertid hente min
Hat. – Farvel saalænge Hr: Paulsen!
(I Forbigaaende til Birk) Han har ikke
den fjerneste Anelse om, at vi ere
forlovede. (gaaer ind.)
Tiende Scene
Nissen
Han vandrer i Blinde som ellers og sover.
Ellevte Scene
Fruen. Jørgen. Paulsen. Juliane. Anne.
Paulsen
Deres Arm har jeg jo Løfte paa?
Faksimile
14
Juliane
Javist, De skal være min Ridder.
Stemmer fra Baggrunden
Hurra!
Juliane
Ih, min Gud!
Paulsen
en underlig Punsch!
Juliane
Ja, det synes jeg saamen ogsaa!
Paulsen
saa faae de Andre Ingen!
Juliane
Ha, ha, ha! velkommen efter!
(Fruen og Jørgen, Juliane og Paulsen
gaae ud i Baggrunden)
Faksimile
15
Trettende Scene
Fruen. Jørgen
Fruen
os inde og vente paa dem.
Fjortende Scene
( Juliane (kommer efter en Pause hurtigt
ind fra Baggrunden). Paulsen (følger efter)
Juliane
Nei nei, jeg siger Dem det ligeud –
jeg tør ved Gud ikke gaae et Skridt
længere med Dem, naar De taler
saa vildt – –
Paulsen
jeg kan ikke hjælpe for det.
Juliane
Men saa forklar Dem dog! Endnu har
Faksimile

16

jeg ikke forstaaet et Ord – –
Paulsen
ikke ere populaire, hvorledes – – –
Juliane
Ja men Gud bevares! De maa dog
kunne sige, hvad det egentlig er, De
vil.
Paulsen
har jeg gjordt paa Dem?
Juliane
Ih, men Hr: Paulsen! hvem siger da,
at De har gjort noget Indtryk paa mig?
Paulsen
et regelløst Væsen, for en – –
Juliane
Nei, hvor kan De nu troe! De er
Faksimile

17

bestemt et meget skikkeligt Menneske –
Paulsen
forskrækkes for mig – ikke sandt?
Juliane
Jo, bliver De ved i den Tone, saa maa
jeg rigtignok tilstaae – –
Paulsen
Der gaaer en Aand – –
Juliane

(forskrækket)
Uf da! – hvor?
Paulsen
hvad var det?
Juliane
De gjør mig ganske bange!
Paulsen
Ikke sandt, saaledes tænker De?
Faksimile
18
Juliane
Nei, jeg forsikkrer – –
Paulsen
nedlægge min Hemmelighed.
Juliane
En Hemmelighed! Ja, kom kun
med den.
Paulsen
jeg synes at være.
Juliane
Gud bevares! hvem er De da?
Paulsen
viid, jeg elsker –
Juliane
Men Hr. Paulsen! (afsides) Gud, hvor
mit Hjerte banker!
Faksimile
19
Paulsen
Et Ideal!
Juliane
Smigrer!
Paulsen
jeg har elsket hende.
Juliane
Saa!
Paulsen
for nu er hun død!
Juliane
Død!
Paulsen
Nu veed De det!
Juliane
Men om hvem taler De da?
Faksimile
20
Paulsen
hvad Kjærlighed er!
Juliane
Nei, jeg beer – –
Paulsen
maatte jeg altsaa elske haabløst – –
Juliane
Ja, det forstaaer sig.
Paulsen
hvem jeg elskede? naturligviis være folkelige –
Juliane
˹Ja Gud bevares – De er jo et dannet˺ <...>
˹Menneske. –˺ <...>
<...> – –
Paulsen
˹Kan De gjætte hvad det er?˺
Det var Huldren!
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort nederst på siden.]Juliane
– Det nationaleste{,}? – – ja det er en Budeie. –
˺
Faksimile
21
˹
Paulsen
det er Huldren.
˺
Juliane
Hvad! Huldren!
Paulsen
deilige Viser i Moll – –
Juliane
Sommetider i C Dur ogsaa – –
Paulsen
røvet mig min Sindsro – –
Juliane
Men min Gud, hvorledes det?
Paulsen
hvad jeg opdagede?
Juliane
Nei tilforladelig!
Paulsen
havde, havde – Hale!
Faksimile
22
Juliane
Men fy! hvad siger De!
Paulsen
men det maatte saa være.
Juliane

(efter en Pause)
Jeg forstaaer Deres
Smerte, jeg kan saa inderlig vel sætte
mig ind i, hvad en forfeilet Tilbøie-
lighed vil sige – – men videre!
Paulsen
troe De mig – det brænder – –
Juliane
Og hvad er saa Deres Planer for
Fremtiden?
Paulsen
vil jeg sænke mig ned –
Faksimile
23
Juliane
.
Ih, Gud fri os! hvad tænker De paa!
Paulsen
kom! er De med?
Juliane
Forunderlige Menneske! hvad er det
dog for et Sprog, De fører? – Saaledes
har endnu aldrig Nogen talt til mig. –
Paulsen
vil De følge dens Røst?
Juliane
I den deilige Ja, ja, jeg vil – jeg maa
jo! (afsides) Min Gud, jeg troer, han
har forhexet mig!
Paulsen
ind i det nationale Liv!
Faksimile
24
Juliane
I den deilige, vinkende, frie Natur –
Paulsen
Tør jeg byde Dem min Arm?
(De gaae Arm i Arm ud i Baggrunden)
Anden Act
Første Scene
Chor af usynlige Alfer
.
Gjennem Nøkkens Harpestræng
Anden Scene
Paulsen og Juliane (komme fra Baggrunden)
Paulsen
have taget Feil af Veien.
Juliane
Nei, jeg forsikkrer Dem – deroppe gaaer
Stien; stol kun paa mig. –
Faksimile
25
Paulsen
vi talte – om – seer De – –
(De gaae i Samtale ud tilhøire)
Tredie Scene
Jørgen
om jeg kunde faa fat paa Dem):
Fjerde Scene
Paulsen og Juliane (komme atter fra Venstre)
Paulsen
som for lidt siden.
Juliane
Ja, det synes rigtignok saa.
Paulsen
jeg kan ikke see et Menneske.
Juliane
Ja, det er vist bedst, at vi tænke paa
Faksimile

26

Hjemveien – jeg er frygtelig træt. –
Paulsen
dog deiligt at hvile i!
Juliane
Ja, naar det bare ikke var saa skiddent.
Paulsen
˹ialfald staa her i˺ Græsset foran Dem.
Juliane

(sætter sig. – Efter en Pause)
Nu bliver De
atter saa alvorlig, Paulsen.
Paulsen
det er en Egenhed ved mig.
Juliane
Men hvad er der da iveien?
Paulsen
indeni mig – – jeg vakler – –
Faksimile
27
Juliane
Men nu sagde De jo fornylig, at De havde
fundet et fast Støttepunkt i – –
Paulsen
altid lade sig praktisere.
Juliane
Saa?
Paulsen
eller ogsaa – – nok sagt! – –
Juliane
Gud bevares!
Paulsen
holde saa fast ved!
Juliane
Ja, det er vist ganske fornuftigt – ræs-
oneret. –
Faksimile
28
Paulsen
jeg hører Nogen tale – –
Juliane
Ja, det lader til – – (De tale hviskende)
Femte Scene
De Forrige. Birk Anne.
Paulsen
de have faaet fat paa.
Juliane
See see – hvor de springe! Uf, lad os ikke
gaae derop; jeg er vis paa, at de er
drukne.
Paulsen
deres Lorgnet med?
Juliane
Ja vist!
Faksimile
29
Paulsen
var en Maler tilstede.
Juliane
Eller en Daguerrestypist.
Paulsen
den gamle Herre kan være?
Juliane
Ja, jeg veed saamen ikke.
Anne
er min Jomfruklædning skaaren!»
Juliane
Uf, stakkels Pige – der faldt hun!
Paulsen
jeg skal troe, hun daante?
Juliane
Der er Militaire blandt dem – – jeg
Faksimile

30

seer En med Sabel.
Paulsen
en eller anden triviel Drøm – –
Juliane
Ak ja, et poetisk Gemyt er en god Ting –
det er vist og sandt. –
Anne
Og venter paa Gravens Bund.
Juliane
Min Gud! jeg bliver saa gyselig vemodig
stemt ved at see alle disse glade
Mennesker dandse saaledes mellem
hinanden. – Det erindrer mig saa
levende om det første voxne Bal,
jeg var paa, dengang jeg gik i Madame
Olsens Institut.
Faksimile
31
Paulsen
har De gaaet der?
Juliane
Javist! – Men fra det Bal, jeg taler
om, medbringer jeg en smertelig
Erindring – – Det var i Harmonien – –
Paulsen
ligedan med mig – – Fortæl!
Juliane
Ja, jeg vil gjengjælde Deres Fortrolighed – –
jeg vil meddele Dem denne Erindring,
som nager mig. – – Paa Ballet var
der et blegt ungt Menneske med et
drømmende Blik –
Paulsen
et drømmende Blik?!
Faksimile
32
Juliane
Han talte ikke til mig; men bestandig
stirrede han med saadanne besynderlige,
talende Øine.
Paulsen
Videre, videre!
Juliane
Endelig – i sidste Dands – tog han Mod
til sig og engagerede mig – men – –
Paulsen
og hvad saa?
Juliane
I den første Tour kom han til at
træde mig paa Foden; jeg havde hvide
Sko paa og udstødte altsaa et Skrig – –
jeg vilde ikke dandse meer – –
Faksimile
33
Paulsen
hvad gjorde han?
Juliane

(smerteligt)
Han tilkastede mig et døende
Blik, forlod Balsalen – og jeg – jeg har
aldrig seet ham siden.
Paulsen
han havde lyseguul Vest – og –
Juliane
Ja ja – men hvad fattes Dem?
Paulsen
det var mig!
Juliane

(springer op)
Hvad siger De? Dem! –
Herregud, er det sandt?
Paulsen
Faksimile
34
som De jo kan see!
Juliane
De gik med Sko og sorte Bomuldssokker!
Paulsen
Jeg sindsforvirret Salen har forladt. –
Juliane
Og De tog da ikke Livet af Dem?
Paulsen ˹Nissen˺
Ho, ho, ho, ho!
Juliane

( ˹skrigende˺ springer op )
Ih, Du milde Himmel,
hvad er det!
Paulsen
jeg skal nok forsvare Dem!
(De ile ud hver for sig)
Juliane
Faksimile

35

(udenfor)
Paulsen! – Paulsen!
Tredie Act
Fjerde Scene
Birk
det maa gaae som det vil!
Femte Scene
Birk. Fruen og Juliane (komme ud
fra Hovedbygningen)
Birk
saasnart som mulig
Juliane

(afsides)
Min Gud, hvor han er bleven
utaalmodig!
Birk
Ikke det?
Juliane ˹J˺
Faksimile
36
Men Moder, hvor kan Du dog sige det?
Fruen
ikke paa den Dag imorgen.
Juliane

(for sig selv)
Men hvor kan Paulsen være?
Jeg maa faae en Leilighed til at
tilstaae ham Alt – – jeg maa
ialfald forberede ham; thi faar
han pludselig Sammenhængen at vi-
de, saa skeer der en Ulykke, det er
jeg vis paa! – – Og Birk! han er jo
ogsaa bleven saa lidenskabelig – – hvis
jeg hævede Forbindelsen, eller blot
forlangte Udsættelse – det vilde være
at dræbe ham. – Gud bevare mig!
hvor fælt det er saaledes at kjæmpe
Faksimile

37

mellem Pligt og Tilbøielighed!
Sjette Scene
De Forrige. Jørgen.
Jørgen
ikke Paulsen været her?
Juliane
Her? Nei! – hvad er paafærde?
Jørgen
med en Erklæring.
Juliane
Nu?
Jørgen
var forlovet og – – –
Juliane
Og saa?
Faksimile
38
Jørgen
tabte ham af Sigte.
Juliane
Min Gud, kunde jeg ikke tænke, at der
vilde skee en Ulykke! – Hvis han faar
fat paa Birk, saa – –
Jørgen
for enhver Priis forhindres! –
Juliane
Men det var ogsaa uforsigtigt af Dig
saa ligefrem at tilstaae – –
Syvende Scene
De Forrige. Berg. Anne
Fruen
hvad vil han?
Juliane
Faksimile
39
Bedstefader herude!
Berg
Seer I Mo'er.
Juliane

(til Jørgen)
Uf, hvor han er ordinair – –
han kalder ˹min˺ Moder ˹for˺ Mo'er!
Birk
kan dette være muligt!
Juliane

(til Fruen)
Moder, hvad er det dog
for Papirer?
Birk
endelig er jeg da fri! – –
Juliane
Men, Moder, hvad er der i Gjære?
Fruen
.
Faksimile
40
nogen Forlovelse af idag.
Juliane
Ingen Forlovelse? Men Gudbevares, hvad
skal det sige?
Ottende Scene
De Forrige. Paulsen
Birk
med Jomfru Juliane.
Juliane

(til Fruen)
Gud! saa er det altsaa
reent forbi mellem os!
Paulsen
jeg var din første.
Juliane

(rækker ham begge Hænder)
Min
Ven!
Faksimile
41
Paulsen
igaaraftes paa Sancthanshaugen
Juliane

(forvirret)
Ja, nei – det vil da sige –
ikke saa ligefrem – (til Birk) De maa
ikke tro – –
Birk
her staar hun!
Alle
Anne!
Anne
hvad skal det sige?!
Juliane

(afsides)
Hvilken Selvopoffrelse!
Paulsen
Gamle Erindringer!
Faksimile
42
Juliane
Julian!
Paulsen
Juliane!
(De omfavne og kysse hinanden)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her